Indkøbsassistent til Perfect Jeans i Svendborg
Så har vi jobbet til dig!
Jobbet
Som indkøbsassistent hos Perfect Jeans kommer du ind i en virksomhed i kæmpe vækst. Du vil hjælpe med at sikre, at vi har de rigtige varer på hylderne, og du vil være med lige fra produktudvikling til at assistere med at lægge den endelige bestilling ved fabrikken. Du skal kunne tage ansvar, være omstillingsparat, arbejde selvstændigt og være god til planlægning.
Hos Perfect Jeans vil du hjælpe vores indkøber med:
• Produktudvikling
• Samarbejdet med lageret
• Opfølgning på ordrer og leverandører
• Kvalitetskontrol
• Opdatere salgstal
Dine kompetencer
Vi søger en datanørd der er god til, at navigere rundt i docs og sheets og som er klar på nye spændende udfordringer. Du skal have et højt niveau af engelsk på både skrift og tale. Du skal arbejde rigtig meget med farver og må derfor ikke være farveblind.
Teamet
Du vil arbejde i et professionelt og dynamisk miljø, hvor tingene går stærkt, og hvor planerne hurtigt kan ændres. Du vil arbejde helt tæt sammen med vores indkøber Søren. I Perfect Jeans udvikler vi vores egne produkter, hvor du vil have fingeren på pulsen og være helt tæt på, hvor alt foregår.
Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads i kæmpe udvikling og hvor du vil få hands-on erfaring, hvor dit arbejde direkte vil have indflydelse på vores indkøb og samarbejde med produktionen. Du får verdens bedste kollegaer der altid er klar til, at hjælpe og du bliver en del afet fællesskab, hvor arbejdsglæde og trivsel prioriteres. Jobbet indebærer en masse gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Er det dig vi mangler?
Send din ansøgning og CV til Signe på job@perfectjeans.dk hurtigst muligt og senest d. 2. april 2024. Vi behandler ansøgningerne løbende. Skriv "Indkøbsassistent" i emnefeltet.
Arbejdsplads: Abildvej 5A, 5700 Svendborg
Ugentlige arbejdstimer: 37 timer
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 2. april 2024.
Tiltrædelse: Snarest muligt
OBS!
Du skal være minimum 18 år